fredag den 2. marts 2012

Månederne efter min fars død...

Hej derude!

Så blev det igen tid til et blog indlæg efter en pause på omkring en måned, hvor der har været en masse ting, hvor der i flæng kan nævnes at jeg er flyttet og at der er blevet valgt gravsten til min far.. Disse ting og meget mere vil jeg komme ind på i nedenstående!

Først vil jeg sige at jeg er utrolig glad for den store opbakning der har været fra mine venner, som har været der når jeg har haft brug for det.
Dernæst vil jeg også gerne sige at jeg er utrolig taknemmelig over den store omsorg og medfølelse mine klassekammerater har haft for mig!

Den største tak går selvfølgelig til den stærkeste familie i verden, uden jer tror jeg næppe på at jeg ville kunne klare det. Også selvom vi måske ikke har snakket så meget om det hele, har i altid været der, og endda stået i kø for at give krammere, eller træde til med den ene eller den anden form for hjælp, eller kommet med en plat vittighed eller to for at få smilet frem på læberne. Dette beviser bare hvor tætte vi er, og hvor stærkt et sammenhold vi har i vores familie. Jeg elsker jer alle sammen, store og små!

Udover takken til dem der har været der, kan jeg ydermere fortælle at jeg på det seneste har været ved at flytte fra lejligheden sammen med min mor og lillesøster, så vi nu bor i det rækkehus min far boede i. Det betyder meget for os at vi kan bo "sammen" med vores far for altid!

Under flytningsprocessen fik dog også valgt os en ganske flot gravsten til min far, som inden længe skulle komme op på gravstedet. Billed vil selvfølgelig komme op på bloggen!

Til sidst vil jeg blot sige at jeg holder meget af jer for jeres store støtte, kendte som ukendte!

Jeg elsker dig far!